Post af Evan Riley den Jan 1, 2015 23:36:24 GMT 1
- Prof. Leviathan Wolf III -
Fem minutter over. Ti minutter over. Den blonde brite havde ikke spor travlt, og tog sig god tid, med at vælge det helt rigtige stykke gyldne brød, før han tænkte at han nok hellere måtte se at gå til time. Forsvar mod mørkets kræfter startede klokken hel, men Evan havde al tid i verden. Desuden var han kommet for sent, til lige netop dén time hele ugen, og det eneste han havde fået fra Professoren, var en skuffen rysten på hovedet. Hvis det var det eneste der skete, så kunne han da ikke se, hvorfor han skulle gå op i tid og punktlighed. Professoren var jo fuldstændig ligeglad.
Han var kommet op af de første trapper, kluntet og haltende, da synet af et par elever med deres bøger på slæb, huskede ham på, at han havde glemt sin egen på sin seng. Oh well. Den blonde dreng trak dovent på skuldrene og begyndte at fløjte en melodi, som han engang havde hørt, da han var barn. Han orkede ikke at hente sin bog, når han alligevel kunne kigge med hos sin sidemakker.
Han var kommet til døren, som førte ind til timen og han lukkede den op, uden at banke på. Hans fløjten satte pause på undervisningen, men han havde ikke opfattet at hans læber stadig var formet som et ’o’. Et par sekunder efter, og præcis 23 minutter for sent, havde han fundet sin plads, og spurgt sin øjenhimlende sidemakker om han måtte læse med, da han havde glemt sin bog.
Først da han var færdig med at snakke, og havde sat sig til rette med sit højre, skadede ben oppe på en tom stol, stirrede han afventende op på sin professor, som om det var ham, som havde sat hele timen i stå. Han kunne måske have fået et par få point for sin entré, hvis ikke hans slips var bundet skævt og hans skjorte sad halvt oppe af bukserne og var knappet skævt. Han havde tydeligvis ikke forberedt sig på noget som helst, but who could blame him? Det var jo stadig tidligt på dagen!